Venstre i Billund Kommune - Venstre i Billund Kommune

”Så er der valg! Kom og mød Danmarks næste statsminister i Haderslev den 20. oktober. Der er fælles bustransport fra Magion og du kan få en snak med vores lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen på vejen.

Se hele programmet og hvordan du tilmelder dig her: https://www.venstre.dk/politik/derfor-skal-du-stemme-paa-venstre/valgrally-i-region-syddanmark’ />
Vi glæder os til at se dig og tag gerne en ven med

En hilsen fra Anni Matthiesen som er klar til valg!

Sommeren er godt igang og mange holder ferie.

Inden jeg gik på ferie prioriterede jeg at der skulle styr på både valgfoldere, plakater m.m.

Årsagen er, at vi nok mange, som forventer at der kommer et folketingsvalg i det tidlige efterår og derfor er det også fra nu, at I vil møde mig på de sydjyske landeveje i min valgbil.

Jeg er jo så heldig, at have en kreds som er stor i antal hektar og dermed tager det også omkring 1½ time at køre fra den nordlige ende af Vejenkredsen nær Sdr. Omme og til den sydlige del nær Øster Lindet. Dog vil jeg også her godt understrege, at man i HELE Sydjylland kan stemme på mig ved folketingsvalget.

Jeg glæder mig til at komme i gang med valgkampen og især at komme rundt og tale politik med vælgerne. Det er den tætte kontakt med vælgerne, som betyder mest for mig og det er her jeg får de bedste input til arbejdet på Christiansborg. Derfor har jeg også altid prioriteret højt, at være let at få fat på og være i tæt kontakt med mit bagland i Sydjylland.

Det at være folketingsmedlem er jo i mine øjne at været folkets medlem på Tinge og derfor mener jeg også at man skal huske at lytte og tage imod oplysninger og information fra borgerne, da det jo også i sidste ende er afgørende, at det lovarbejde vi laver kommer til at fungere i virkeligheden.
Jeg ved, at det er afgørende for mig, at der er mange frivillige, som giver en hånd med i valgkampen – både når der skal hænges plakater op og deles foldere ud. Derfor er jeg også dybt taknemlig når der er nogen, som melder sig og siger – jeg vil gerne hjælpe og f.eks. dele foldere ud i postkasserne.

Så hvis du har en time eller to og måske alligevel går tur med hunden et par gange om dagen – så send mig gerne en mail på anni.matthiesen@ft.dk og skriv om du gerne vil hjælpe mig.

På forhånd tak til alle, som vil hjælpe til og på denne måde være med til at kæmpe for, at kredsen fortsat har en stemme på Christiansborg.

Anni Matthiesen, MF (V)
…er tæt på dig!

Bestyrelser på plejehjem

I løbet af valgkampen op til kommunalvalget var det flere gange fremme, at man burde have bestyrelser på plejehjem i lighed med skolebestyrelser, således at man kan sikre lokal indflydelse på plejehjemmet i sit område.
Jeg har netop som medlem af Voksenudvalget været til møde med Ældrerådet i Billund Kommune, og der kom ønsket frem fra Ældrerådet. I princippet syntes jeg, at det er en god idé.

Men hvordan sammensætter man så lige sådan en bestyrelse?
I skolebestyrelsen er det børnenes forældre dvs. pårørende, der sidder i bestyrelsen. Med plejehjemmet er det meget anderledes. Beboerne er myndige personer, som i udgangspunkteet ikke skal repræsenteres af deres pårørende. Hvis man skal tænke pårørende ind er udfordringen at de ofte bor langt væk fra plejehjemmet, og så mister man det lokale islæt. Dernæst er plejehjemmet sidste station i livet for de, der kommer der, og måske er de der ikke så længe. Det giver det ikke mening, at en datter til en afdød plejehjemsbeboer, der for eksempel bor i Frederikshavn, sidder i bestyrelsen for det lokale plejehjem.
Der er også beboerne. Jeg har netop været med til at indsamle brevstemmer på 2 lokale plejehjem. Mange af beboerne har det meget dårligt, men der er også åndsfriske ældre, der er på plejehjemmet grundet fysiske skavanker – jeg mødte f.eks. en kvinde, der bliver 98 år til juni. Jeg tror sagtens, at hun ville kunne være en god bestyrelseskandidat.
Hvordan sikrer man så det lokale islæt?
Man kan måske blive nødt til at finde dem i lokalsamfundet – i pensionistforeningen, i menighedsrådet, i handelsstandsforeningen osv. og så have beboere og pårørende, der bor lokalt i bestyrelsen.

Det næste spørgsmål er så, hvilken indflydelse (og dermed magt) vil man tillægge bestyrelsen?
Hvis det skal give nogen mening at sidde i en sådan bestyrelse, da skal bestyrelsen have en hvis indflydelse.
Det kan være på ansættelse af ledende medarbejdere og mulighed for at påvirke strategien, så man kan skabe en selvstændig profil for plejehjemmet. Der skal også være et vist økonomisk råderum, så man har noget at gøre ting anderledes med. Vi skal sætte mennesket over systemet, og prøve at tænke anderledes, så det hele ikke bliver grå leverpostej.
Der er så andre opgaver f.eks. omkring standarder på plejen, medicinering, visitering og overordnet økonomi, som må blive i den kommunale forvaltning.

Vi ved at der kommer til at ske noget lovgivningsmæssigt på landsplan på området inden længe, så jeg glæder mig til at se, hvilke frihedsgrader vi får mulighed for at benytte. Jeg er ikke i tvivl om, at det skal afprøves i Billund Kommune – det vil jeg arbejde for.

----
Jørgen Clement
Medlem af Voksenudvalget (V)

Seniorbofællesskaber - en overvejelse værd i Billund kommune?

Den 27. april afholdt Billund Landdistriktsråd årsmøde i Vesterhede. Temaet for mødet var seniorbofællesskaber i landdistrikterne. En forsker fra Statens Byggeforskningsinstitut holdt oplæg om erfaringer fra andre dele af landet og en arkitekt, der havde været med i opførelsen gennemgik forskellige måder, hvorpå et sådanne byggerier var blevet opført.
Det fremgik at både ejerformer – lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig - og udformninger kan være forskellige. Aktuelt findes der seniorbofællesskaber i større byer, som selvstændigt liggende bebyggelser i et eller to plan eller i etagebyggeri. Der blev refereret til undersøgelser, der viser, at der på landsplan var meget stor tilfredshed med at bo i seniorbofællesskaber. Årligt bygges 1000 nye seniorbofællesskabsboliger i Danmark og tendensen er, at antallet af boliger i seniorbofællesskaberne er stigende.
Et senior bofællesskab er typisk for personer over 45 år, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Man har måske haft et parcelhus og har nu ikke behov for så meget plads. Haven er måske også ved at være en belastning, og man vil måske gerne rejse noget mere.

Bofælleskabet er bygget op omkring nogle fællesfaciliteter – lokaler, hvor man kan lave mad og spise sammen og dyrke sociale aktiviteter. Der kan også være værelser, man kan leje, hvis man har familie på besøg, der skal overnatte. Visse steder er nye ydelser til beboerne på vej ind i form af overdækket atrium, restaurant, servicepersonale, etc. Man definerer selv graden af fællesskab i seniorfællesskabet.
Det giver tryghed, at man kender hinanden, og kan holde lidt øje med hinanden. Desuden kan man hjælpe hinanden, hvis der f.eks. er en, der skal køres med, som ikke har bil.
Et andet vigtigt element er at imødegå ensomhed. Man kan være sig selv og trække sig tilbage til sine egne rammer, når man har behov for det, og man er en del af et fællesskab, når man ønsker det.

Jeg mener, at man i den fremtidige boligstruktur i vores kommune også bør indtænke denne boform og facilitere, at det vil kunne lade sig gøre.

Mvh
Jørgen Clement
Indvalgt i kommunalbestyrelsen for Venstre i Sdr. Omme

KONTAKT VENSTRE